En uventet naturbegivenhed giver ny optimisme
Naturen har leveret en overraskende gave til et af verdens mest særprægede fugle. Et usædvanligt rigt bærudbytte har denne sæson udløst en intens parringssæson hos kakapo'en — New Zealands nattaktive og flyveuduelige papegøje. For alle, der holder af vild natur, er det en begivenhed, der både rører og giver konkret håb.
En papegøje uden sidestykke
Kakapo'en ligner en krydsning mellem en fugl og en lille kat. Den vejer over tre kilo, og dens pletrede grønne fjerdragt efterligner præcis det lys, der siver ned gennem skovbunden. Det runde hoved minder påfaldende om en ugle.
Disse egenskaber giver fuglen en særegen og stærk charme. Den kan leve mellem 60 og 80 år og udsender en tydelig muskelagtig og frugtagtig duft. Den duft har desværre gjort den sårbar over for indførte rovdyr som rotter, katte, hunde og hermelin — med katastrofale følger for mange hjemmehørende arter.
Formering styret af rimu-bærret
Kakapo'ens overlevelse afhænger af et sjældent sammentræf. Avlsfuglene går kun i gang i år med massefrugtificering fra det indfødte rimu-træ. Disse år optræder kun hvert andet til fjerde år. Uden en rigelig høst kan forældrene simpelthen ikke brødføde ungerne ordentligt.
I sådanne sæsoner graver hannerne fordybninger i jorden, hvorfra de sender dybe brummende lyde afsted efterfulgt af skarpe, gennemtrængende lyde kaldet "chings". Hunnerne vælger herefter, hvor de vil lægge æg. De kan lægge op til fire æg og opdrætter selv ungerne helt alene.
En rekordforårs-sæson og et konkret håb
Gennem de seneste årtier er kakapo-bestanden langsomt men støt vokset. Fra omkring 50 individer er den steget til over 200 på tredive år — et resultat af målrettet menneskelig indsats og meget præcis fugleforvaltning.
I år udløste den store bærhøst en exceptionel ynglesæson. På øen Whenua Hou lagde en hun ved navn Rakiura tre æg. To af dem var befrugtede. Teknikerne placerede kunstige æg i reden, mens de ægte æg blev udruget indendørs for at sikre dem bedst muligt.
Den 24. februar lagde en tekniker det første rigtige æg tilbage i reden. Knap halvanden time senere udklækkedes kyllingen. Man kan forestille sig den store glæde hos holdene og hos det publikum, der fulgte begivenheden via en direkte livestream.
En omhyggelig og næsten intim bevaringsindsats
Beskyttelsen af kakapo'erne minder om en personlig redningsaktion. Hver fugl har sit eget navn. En lille rygsender monteres for at holde styr på dens position. Forvalterne tilrettelægger parringer med omhu for at bevare gruppens genetiske mangfoldighed.
Disse operationer kræver tålmodighed og præcision. Fuglene er blevet overflyttet til tre små, isolerede øer renset for rovdyr. Hvert flyt planlægges nøje. Hvert æg overvåges tæt. Det er et arbejde, der kræver både ihærdighed og kærlighed.
Hvorfor denne succes angår os alle
Kakapo'ens tilbagevenden er ikke blot en lokal nyhed. Den er et symbol på håb for naturbevaringen på globalt plan. Den viser, at selv ekstremt truede arter kan komme sig, når den menneskelige indsats er vedvarende og intelligent.
I New Zealand betragtes disse fugle som nationale skatte. Der er ingen berømte pyramider eller tårne — men der er unikke arter, der fortjener beskyttelse. At redde kakapo'en er et kollektivt ansvar. Og det er en sejr, der inspirerer langt ud over øernes grænser.
Hvad fremtiden gemmer på
Intet er givet på forhånd. Kakapo'en er stadig kritisk truet. Holdene planlægger gradvist at reducere den direkte forvaltning, men der venter stadig mange års overvågning og årvågenhed. Nøglen er at opretholde rovdyrfrie levesteder og følge hver eneste ynglesæson tæt.
Den nylige fødsel er et lysglimt for alle, der følger historien. Den beviser, at naturen kan reagere positivt, når mennesket retter op på sine fejltagelser. Den næste rekord i antal kyllinger kunne bringe denne enestående art et skridt nærmere en varig stabilisering.
