Når katte bliver et problem for naturen

Overbefolkning af katte handler om meget mere end overfyldte dyreinternat. Det påvirker faktisk naturen lige uden for din hoveddør. I Frankrig slår dyreværnsorganisationer alarm og peger på konkrete handlinger, der både beskytter biodiversiteten og vores kære kæledyr.

Hvorfor er for mange katte en trussel mod naturen?

En kat er og forbliver et rovdyr – også selvom den får mad hjemmefra hver dag. Jagttrang sidder i blodet. Oven i det kommer pres fra byudvikling, pesticider og klimaforandringer, og tilsammen udgør det en alvorlig belastning for vildtlevende dyr.

En stor deltagelsesstudieundersøgelse gennemført mellem 2015 og 2022 af SFEPM og det franske nationale naturhistoriske museum registrerede over 36.000 bytte bragt hjem af 5.048 katte. Byttet tilhørte tilsammen mere end 200 forskellige arter.

Fordelingen så sådan ud:

Cirka 68 % småpattedyr – herunder næbmus, skovmus og husmus
Omkring 21 % fugle – blandt andet mejser, rødhaler og solsorte
Cirka 8 % krybdyr
Resten fordelt på insekter, padder og snegle

Blandt de nedlagte dyr finder man indimellem sårbare arter – for eksempel visse flagermus eller fugle opført på den røde liste over truede arter.

Enkle tiltag for katteejere

Du kan selv gøre en forskel i hverdagen. Mange af løsningerne er både lette og effektive.

Lad din kat mærke og sterilisere. Sterilisering begrænser formeringen og mindsker presset på vildtlevende dyr.
Sæt en sikkert lukket halsbånd med bjælde eller et farvet kravehalsbånd på katten, hvis den tåler det. Det nedsætter antallet af indfangede fugle markant.
Tilbyd legetøj og mental stimulation – intelligenslegetøj og fiskestænger er gode til at kanalisere jagttrangens energi.
Giv kæledyret kvalitetsfoder med højt indhold af animalsk protein. En mæt kat har sjældnere brug for at jage for madens skyld.
Inddret haven til fordel for småvildt – hegn, stendiger og høje urter giver skjul. Anbring foderhuse og fuglekasser i høj position og i åbent terræn.
Begræns kattens udendørs adgang i fuglenes sårbare perioder, særligt om foråret og i forsommerens ynglesæson.

Hvad gør man ved herreløse katte?

Håndtering af løsgående katte kræver en samlet indsats. Sterilisering af kolonier er kernen i løsningen.

Ifølge lovgivningen har kommunerne ansvaret for at forvalte disse bestande. De opfordres til at organisere fangst-, steriliserings– og mærkningskampagner. Disse kampagner – ofte kaldet TNR (trap-neuter-release, altså fang-steriliser-genudsted) – bremser formeringen og stabiliserer antallet af dyr over tid.

I dag udgør katte næsten to tredjedele af alle dyr, der indleveres til dyreinternat. Det tal illustrerer tydeligt behovet for mere ambitiøse lokale politikker og større støtte til de organisationer, der arbejder i felten.

Kommunernes og foreningernes rolle

Kommunerne har reelle muligheder for at handle. De kan finansiere steriliseringer, støtte fangstprogrammer og lette samarbejdet mellem internat, dyrlæger og frivillige.

Organisationer som SPA tilbyder teknisk, juridisk og til tider økonomisk støtte til kommunerne. De lancerer desuden borgerunderskriftindsamlinger for at mobilisere den offentlige mening og presse folkevalgte til at reagere.

Sådan hjælper du uden at adoptere

Du behøver ikke adoptere en kat for at gøre en forskel. Der findes flere andre muligheder.

Støt lokale dyreværnsorganisationer økonomisk.
Underskriv og del underskriftsindsamlinger for at fremme steriliseringskampagner.
Meld dig frivillig til at fodre og følge en kattekoloni i samarbejde med en forening, der sørger for steriliseringen.
Inddret din have til fordel for vildtlevende dyr, og anmeld kolonier til din kommune.

Sameksistens er mulig. Når vi øger antallet af steriliserede katte, ændrer vores adfærd og støtter effektive offentlige politikker, beskytter vi i fællesskab den lille fauna. Flere steriliserede katte betyder mindre pres på biodiversiteten – og bedre livskvalitet for alle parter.